Historie

Albertslund Boligselskab (AB) blev stiftet midt under Anden Verdenskrig, den 19. oktober 1944, under navnet Herstedernes Kommunes Boligselskab A/S (HKB). Den første boligafdeling, Solhusene, blev opført i 1944 og var i mange år den eneste afdeling i selskabet. HKB var tæt knyttet til Herstedernes Kommune, som først fik navnet Albertslund i 1972. Denne tilknytning afspejlede sig i boligselskabets navn, da man ønskede at signalere, hvor selskabet hørte til.

I de første 16 år udvidede HKB udelukkende inden for Solhusene, der blev udbygget i tre etaper. Dog begyndte drømmen om flere boliger at tage form i slutningen af 1950'erne. Selskabet købte Albertslundgården og den tilhørende jord, hvilket muliggjorde opførelsen af flere boliger. Købet, der kostede 1,1 mio. kr., markerede starten på en ny fase i boligselskabets historie, hvor man begyndte at tænke større og arbejde på at skabe nye boligområder i kommunen.

1960'erne og starten af 1970'erne var en periode med omfattende byggeaktivitet i Albertslund. HKB gik sammen med Vridsløselille Andelsboligforening (VA), kommunen og Boligministeriet om opførelsen af Albertslund Syd, hvor godt 2.100 nye boliger blev bygget mellem 1963 og 1968. Disse boliger, som omfattede gård-, række- og etageboliger, blev fordelt ligeligt mellem de to boligforeninger. Samarbejdet fortsatte også i projekterne Albertslund Vest og Albertslund Nord.

I starten af 1970'erne bestod AB af flere boligafdelinger: Solhusene, Vest, Syd, Nord og Etagehusene. Den omfattende boligudbygning i disse år førte til en betydelig vækst i indbyggertallet i Albertslund Kommune, hvilket også medførte en fornyelse af kommunens magtstrukturer. Mange yngre borgere kom til magten, både i boligselskabets bestyrelser og i kommunalbestyrelsen, og det var i denne periode, at grundlaget for det stærke miljøengagement i Albertslund blev lagt.

I 1970'erne begyndte beboerdemokratiet for alvor at vokse i AB. Den første beboer, Hans Aage Gehrcke, blev formand for selskabet i 1970, og det tidligere folketingsmedlem Viggo Kampmann blev næstformand. Dette markerede en drejning væk fra den tidligere model, hvor 'professionelle' bestyrelsesmedlemmer havde domineret, mod en større involvering af de almindelige beboere.

Denne udvikling kulminerede i den såkaldte tag-sag, der startede i 1974. Mange beboere i gård- og rækkehuse oplevede, at deres flade tage var utætte, hvilket medførte store gener. Efter et langstrakt forløb, hvor beboerne tilbageholdt deres husleje, blev det besluttet, at staten skulle dække størstedelen af de 250 mio. kr., det kostede at udbedre tagene. Tagsagen blev en milepæl for beboerdemokratiet i AB, og den resulterede i, at beboerne fik et klart flertal i selskabs- og afdelingsbestyrelserne.

I midten af 1980'erne begyndte AB at skabe en tættere forbindelse til beboerne ved at etablere et lokalkontor i Albertslund. Før dette var administrationen blevet håndteret af KAB, og udlejningskontoret lå i København. Dette førte til en vis utilfredshed, da nærheden til beboerne manglede. I 1994 besluttede AB at stå på egne ben og oprette sin egen administration. Dette skifte skete gradvist, og i midten af 1990'erne blev båndene til KAB kappet helt.

AB fortsatte med at udvikle sig og i 2004 begyndte debatten om en mulig sammensmeltning af administrationen med andre boligorganisationer. Denne debat kulminerede i 2007, da AB gik sammen med Tranemosegård fra Brøndby og Vridsløselille Andelsboligforening om at danne det fælles administrationsselskab BO-VEST. Dette selskab markerede starten på en ny æra med større samarbejde på Vestegnen.

Efter oprettelsen af BO-VEST fortsatte AB med at fokusere på effektiv drift og omfattende renoveringer. I 2016 blev der igangsat en række tiltag for at effektivisere driften, herunder ansættelse af en indkøbskonsulent og etablering af driftsfællesskaber. Dette har resulteret i betydelige besparelser for beboerne. Driftsbekendtgørelsen blev også ændret, så der fra 2024 skal udarbejdes 30-årige langtidsplaner for vedligeholdelse.

Renoveringerne har været en central del af AB’s udvikling, hvor især helhedsplanerne for de forskellige afdelinger har fyldt meget. Solhusene har i flere år gennemgået omfattende renoveringer, herunder installation af solceller i 2022. Flere nye renoveringsprojekter er også allerede planlagt for de kommende år.

I 2022 og 2023 blev AB også påvirket af eksterne faktorer som inflation og stigende energipriser, hvilket har skabt økonomiske udfordringer for mange beboere. På trods af dette har AB formået at opretholde et lavt antal udsættelser og fortsætter arbejdet med at sikre gode og bæredygtige boliger for fremtiden.