Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Fakta om AB

Albertslund Boligselskab er en almen boligorganisation. Vi ejer i dag 2.200 almene boliger fordelt på 14 boligafdelinger placeret rundt om i hele Albertslund.

Udvikling og naboskab

I Albertslund Boligselskab spiller frivilligt og beboerdemokratisk arbejde en stor rolle, og der er masser af spændende projekter og initiativer i de forskellige afdelinger: Beboeraktiviteter og bestyrelsesarbejde bidrager både til udvikling af boligområdet og en større følelse af naboskab, og så er det en måde at få medindflydelse som beboer.

Det sociale hjerte

Det sociale hjerte er meget stort i AB. Her er vi stolte af at kunne bidrage til lokalmiljøet og kunne hjælpe med at løse problemstillinger i samfundet, for eksempel ved at aktivt at skabe flere elevpladser og praktikforløb i forbindelse med renoveringer af AB’s boliger. Elevpladser kan give de enkelte elever bedre netværk, erfaring og motivation til videre arbejde, og så er ordningen samtidig en måde at udvise et større samfundsansvar, da elev- og praktikpladserne skaber nye ressourcer og muligheder i boligområderne.

Vedtægter

Vedtægter-pr.-maj-2023.pdf

Fakta om AB

Stiftelsesår: 1944

Antal boliger: 2.200

Antal boligafdelinger: 14

Boligopførelse: 1944-1994

Boligtyper: Lave bebyggelser tæt på naturen

Beboerdemokrati: AB har egen bestyrelse, der sidder med det økonomiske og juridiske ansvar. Bestyrelsen vælges på det årlige repræsentantskabsmøde.

Administration: AB har indgået en administrationsaftale med BO-VEST, som står for al udlejning og drift af boligerne. 

Se din personlige side om din bolig og dit boligområde

Albertslund Boligselskab
Administreret af BO-VEST
Stationsparken 37
2600 Glostrup
CVR: 24231011

Genveje